Mette Pendorff

Dyrlæge og ejer

Jeg blev færdig som dyrlæge i 2003. I min første stilling var jeg ansat i Sverige som sommerferievikar i 8 uger. Siden søgte jeg stillingen som dyrlæge her i Skærbæk og har været her siden nov. 2003. I 2011 blev jeg aktionær i Dyrlægecentralen A/S og i 2020 er jeg blevet ene-ejer af Skærbæk Dyreklinik.


På klinikken tager jeg mig af alle vores behandlingstilbud både til heste og familiedyr. Jeg lægger stor vægt på, at mine patienter får en god oplevelse hos os, derfor er vi fleksible og tilrettelægger vi gerne dagene efter patienterne og klienternes behov.

Mine efteruddannelser har holdt mig bredt opdateret. Dog vil jeg gerne især fremhæve mine efteruddannelser indenfor veterinær kiropraktik og akupunktur.
2013: Efteruddannelse indenfor kiropraktik. Certificeret af IVCA (læs mere her)
2016: Efteruddannelse indenfor akupunktur. Certificeret af IVAS (læs mere her)

Jeg er gift med Henrik og sammen har vi 3 børn. Vi bor lige ved siden af klinikken, så helt naturligt er livet som ejer af en dyreklinik en stor del af min privatliv. Mine interesser for dyr deler jeg med familien. Vi har Border Terrier ”Lousie”, som altid tager glad imod derhjemme. Med pigerne deler jeg min store interesse for heste. Jeg har islandske heste, både til ridebrug og avl og pigerne har den skønne lille hvide pony ”Frosti Jr.” som elsker at være med på tur.

 

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®